iSalg | Oversigt | Sikkerhed | Adgangskoder | Roboform

Roboform

Roboform

Sikre og nemme adgangskoder

Vi skal huske flere og flere adgangskoder på nettet, og man fristes til at genbruge dem eller til at vælge koder, som er nemme at huske. Men med Roboform behøver du ikke give køb på sikkerheden!

Nødvendige adgangskoder

Vi skal bruge adgangskoder til banken, pensionsoversigten og el-selskabet, til sociale tjenester som facebook, debatforummer og datingtjenester - og meget, meget mere. Nogle adgangskoder giver adgang til værdier eller følsomme oplysninger, mens andre måske "blot" giver adgang til et debatforum.

Jo mere vi benytter internettet og jo flere tjenester, der flytter over på nettet, jo flere koder skal vi huske. Men vi mennesker er ikke særlig gode til at huske mange forskellige sikre koder, så det ender typisk med, at vi vælger nemme og usikre koder, og at vi genbruger dem flere steder. Og det er begge dele noget skidt.

Nem løsning med Roboform

Roboform hjælper dig med at oprette koder, som uvedkommende ikke kan gætte. Du kan oprette forskellige koder til hvert eneste sted, og Roboform husker dem alle for dig.

Men Roboform nøjes ikke med at oprette og huske koderne for dig. Programmet kan automatisk indsætte koderne, når du skal bruge dem.

Roboform hjælper dig også med at udfylde formularer på hjemmesider. Du indtaster blot dit navn, adresse, telefon og andre oplysninger i Roboform, og du kan så få Roboform til at udfylde felterne for dig.

Du kan desuden bruge Roboform til at gemme små huskenoter, bogmærker, som holdes adskilt fra dine almindelige bogmærker/favoritter, og du kan oprette en adressebog med dine kontaktpersoner.

Samme Roboform i tre udgaver

Du kan vælge mellem tre forskellige udgaver af Roboform. En gratis, en med årlig fornyelse og en med en fast pris. Det er samme program, du downloader, men mulighederne afhænger af den valgte udgave, når du installerer.

Roboform Desktop er den "gammeldags" udgave. Her er tale om et traditionelt program, som er beregnet til en enkelt computer. Du betaler en engangspris, og du får gratis adgang til små opdateringer, mens du skal betale igen, hvis du senere vil opgradere til en nyere version.

Roboform Everywhere er tilpasset en mere moderne brug af computere og internettet. Der er tale om et abonnement, hvor du på samme abonnement kan have op til ni enheder. Fx en stationær computer derhjemme, en ditto på arbejdet, en bærbar computer, en tavlecomputer og en smartphone. Alle dine koder og andre data synkroniseres ubemærket i baggrunden, så du har adgang til dem fra en hvilket som helst af dine enheder. Opretter du en ny kode på smartphonen, har du den også, når du kommer hjem til den stationære.

Du vælger mellem Desktop og Everywhere, når du installerer Roboform.

Roboform Free er en gratis udgave, hvor du er begrænset til 10 gemte adgangskoder. Du vælger selv, om den gratis udgave skal være af Desktop eller Everywhere.

Læs om flere funktioner på siden Teknisk info.

Vælg en sikker kode

Med Roboform skal du kun huske én kode, din masterkode. Til gengæld er det vigtigt, at du vælger en meget sikker kode, så uvedkommende ikke får adgang til alle dine gemte koder. Den skal være svær at bryde for andre og samtidig nem at huske for dig. Glemmer du koden, kan du ikke få adgang til dine data. Roboform har ikke en kopi af koden.

Du skal altså ikke vælge "123456" eller lignende nemme koder, som det vil tage en hacker mindre end ét sekund at bryde. Find i stedet en sætning, som du altid kan huske. Det kan være adressen på dit barndomshjem, titlen på din yndlingssang eller noget helt tredje. Forkort så sætningen ved at tage første bogstav fra hvert ord. Du bør finde en sætning med såvel tal som tegn, og du skal huske at gøre forskel på små og store bogstaver. Du kan evt. omsætte ord til tal, som i det første eksempel.

Eksempler:
Min første bil var en blå Ford fra 1985.
M1.bvebFf1985.

Jeg er 180 cm. med sko på.
Je180c.msp.

Jeg har en hund med 4 poter 1 på hvert sit ben.
Jhehm4p1phsb.

Pris: 0-166 kr.

Om prisen og versioner...
 

Skærmbillede af Roboforms programvindue
Denne side er lavet af iSalg.dk, en uafhængig partner til Roboform.