iSalg | Oversigt | Sikkerhed | Spam | SPAMfighter
SPAMfighters vigtigste funktion er naturligvis at fjerne spam fra din indbakke. Der benyttes forskellige metoder til at fange og blokere spam-e-mailene. Dels bruges en stor database med oplysninger om spam-e-mails, og dels bruges indstillinger på din egen pc.
Når du klikker på knappen Bloker i SPAMfighters værktøjslinje, sendes en anmeldelse til SPAMfighter om, at den pågældende e-mail er spam. Når et vist antal brugere har anmeldt den samme e-mail som værende spam, blokeres den automatisk for alle andre.
SPAMfighter indeholder en whitelist, hvor du kan tilføje personer eller domæner, hvis e-mails aldrig skal blokeres. Omvendt kan du benytte en blacklist til altid at blokere e-mails fra bestemte afsendere eller fra bestemte domæner.
Filtrene accepterer jokertegn, så du kan angive adresser som fx *@*.ch eller *@*.ru i blacklisten for at blokere alle e-mails fra Kina eller Rusland.
SPAMfighter kan analysere det benyttede sprog i en e-mail, så du kan blokere e-mails på sprog, som du alligevel ikke forstår, eller sprog, som du ikke er interesseret i at modtage e-mails på. Du kan nemt fravælge forskellige sprog i indstillingerne, eller du kan omvendt tilvælge de sprog, som du vil acceptere.
SPAMfighter kan også genkende forsøg på at franarre dig dine penge og andre værdier ved hjælp af phishing. Phishing er, når svindlere udgiver sig for at være din bank eller en anden legitim virksomhed, og de vil så typisk lokke dig til at indtaste login-oplysninger eller andre oplysninger, som de kan bruge til at stjæle fra dig. SPAMfighter markerer phishing-forsøg som værende spam, så den slags e-mails flyttes over i spammappen.
Der kræves blot 64 MB RAM og 10 MB ledig plads på harddisken. Det betyder, at SPAMfighter Pro kan køre på stort set alle pc'er fra dette århundrede, og såmænd også på en del af dem, der er ældre.
Windows 2000, Windows XP, Windows Vista og Windows 7 i såvel 32-bit-versioner som 64-bit-versioner.
Outlook 2000, 2002, 2003, 2007 og 2010. Outlook Express 5.5 og nyere. Windows Mail (kun 32-bit) og Mozilla Thunderbird 2.0, 3.0 og 3.1.
SPAMfighters installationsfil fylder mindre end 2 MB.
SPAMfighter er oversat til 21 sprog: dansk, engelsk, tysk, spansk, kinesisk, fransk, italiensk, græsk, hollandsk, svensk, norsk, finsk, russisk, bulgarsk, portugisisk, japansk, thai, tjekkisk, tyrkisk, polsk og vietnamesisk.
Når du downloader SPAMfighter Pro, får du 30 dages prøvetid. Herefter får du mulighed for at vælge at købe programmet og fortsætte med de ekstra funktioner i pro-udgaven, eller du kan fortsætte med den gratis version.
Den gratis version må kun bruges til privat brug, altså ikke i virksomheder, foreninger m.m.
Den gratis version indeholder færre funktioner end pro-versionen. Det er således ikke muligt at fravælge mails ud fra sprog; du kan kun have 100 adresser/domæner i hvid- og sortlistefiltrene, hvor du i købeversionen har ubegrænset plads; du har ikke gratis telefon-support.
Den største grund til at undgå gratis-versionen er nok, at der indsættes en reklametekst for SPAMfighter i alle dine e-mails, og det er ikke særlig kønt. Der indsættes også en reklame i SPAMfighters værktøjslinje i den gratis version, men der generer du jo kun dig selv.